Vinmager Sabine Mosbacher opkøber druer fra gode bekendte omkring byen Deidesheimer, der alle dyrker deres marker økologisk. Denne Riesling er tør med en intens duft af citrus, mandarin og eksotiske krydderier. Smagen er saftig, frugtig, fyldig og holdes i balance af en fornem afstemt syre. Drik vinen som en luksuriøs aperitif eller f.eks. til det thai-inspirerede køkken, hvor frugten og syren i vinen vil være en ideel ledsager. Vinen er også et flot og klassisk match til fisk og skaldyr. Flot bevis på Sabine Mosbachers store talent som vinmager på alle niveauer.
Vine med stor friskhed og sprød syre, som suppleres af et tydeligt aromabillede. Vinene er lette, saftige og fungerer godt til lette retter med fisk, skaldyr og vegetariske alternativer. Grønne vine kommer typisk fra kølige vinområder.