Chat S’Arosse betyder - løst oversat:"Katten Beruser Sig" - og det er lige præcis hvad man får lyst til med vinen i glasset - det er nemlig sødmefuld og letdrikkelig hvidvin, som på en varm sommerdag er oplagt til at sidde og sippe under parasollen. Det er samme stil som Cave de Tains let sødmefulde rosé Deshaltere, som her har fået en hvid fætter. Vinen er lavet på ren Viognier, som har en frugtig og aromatisk duft, den er cremet og sødmefuld i stilen og skal gerne serveres iskold.
Vine med en blød og cremet mundfølelse og overdådig stil, hvor syren er lav og friskheden sekundær. Fed, cremet, vulgær, tropisk og moden i stilen. Server vinene til fiske- og fjerkræretter med fløde/smørbaserede saucer. Orange vine kommer typisk fra vinområder med meget sol og varme.