Om produktet
Denne rosé-Champagne er uden tvivl en af de bedste til prisen og det er svært at finde andre vine som i den grad overgår forholdet mellem kvalitet og pris.
Jean Laurent har år efter år vundet nye fans blandt både kunder og anerkendte kritikere som Parker og Wine Spectator. Vinen er lavet på 100% Pinot Noir fra økologisk dyrkede vinstokke, der har vokset i Celles-sur-Ources' kalkrige jord i 20 til 60 år. Den har en smuk orange-rød farve og byder på en kompleks aroma af rød frugt, marmelade, læder og kaffe. Perfekt som aperitif og fremragende til fisk, fjerkræ eller de fleste oste.