Om produktet
Fra hjertet af Mosel kommer denne sprøde og læskende Riesling vin. Klosterberg marken yder her en frisk og levende Riesling med mineralske undertoner. Smagen er tør, men med en god frugtmodenhed, der giver balancen. Eftersmagen er lang, med friske citrusnoter.
Denne mark ligger som hjertet i Molitors produktion. Marken ligger i en lille sidedal, lige overfor Zeltingen med stejle marker rundt om vineriet. Marken vender næsten stik syd, hvilket giver en optimal soleksponering. En let jordbund med sten og skiffer giver et højt mineralsk indhold i jorden og efterfølgende i vinene. Denne udgave fra Wehlener Klosterberg er høstet med Kabinett sødme i druerne, men gæret ud til en tør vin.