Om produktet
Alex Gambal er manden bag et brag af en Puligny-Montrachet, som oven i købet er økologisk. Marken, “Les Enseignères”, ligger ved bunden af grand cru marken, Bienvenues-Bâtard-Montrachet, og vinstokkene er mere end 45 år gamle. De håndplukkede druer gærer i ståltanke, men flyttes hurtigt over til små barriques, hvoraf 33% er nye. Her får vinen lov til at lagre i 17 måneder. Resultatet er en gylden burgunder med tropiske frugter, lime, citron og æble som dominerende smage, suppleret af en cremet mundfølelse og noter af smør og vanilje.
Domaine Gambal er skabt af Alex Gambal i 1997, efter at passionen for vin førte ham og familien fra USA til Bourgogne i 1993, med et brændende ønske om at lave verdensklasse vin i Bourgogne - og han er kommet godt i mål. ⅔ af Gambals vinmarker er certificeret økologisk.