Om produktet
Kvantiteten af vin fra Domaine Paul Kubler er ikke just stor, og mængden af Pinot Blanc udgør kun en lille andel af denne. Hvad angår kvalitet er historien bag denne Pinot Blanc imidlertid en anden: Druerne er nemlig Alsace på højniveau, når de håndplukkes ved det optimale modningstidspunkt. Mosten er herefter presset blidt for at undgå bitterhed fra kernerne, og vinen både gærer og lagrer på gærresterne i store, gamle egetræsfade indtil aftapning det efterfølgende år.
Resultatet er en vin med en lys gylden farve. I næsen er den forbløffende aromatisk for denne ofte beskedne drue og markerer sig her med en saftig fornemmelse af solmodne citroner og lime, en sødlig blomsterduft, ristede hasselnødder og mineralitet. På tungen fremstår vinen rank og let cremet med et fast, let saltet "grip" og en ren, saftig og sitrende afslutning.
Vi anbefaler at nyde vinen til fisk og skaldyr med masser af frisk citron, wokretter med lime, koriander og ingefær eller til friske salater.