Om produktet
Domaine du Riaz drives af en af de helt gamle vinfamilier i Beaujolais i form at de to brødre Luc og Arnaud, der er 7. generation på gården. Det er Luc, der de sidste 25 år har sørger for, at de 15 ha. med Gamay-vinstokke, som hans far plantede fortsat er vitale og leveringsdygtige i fremragende frugt mens Arnaud, der har uddannet sig til biolog mest er ind over når høsten nærmer sig og druerne i samarbejde med Duboeuf's skal forvandles til vin.
En dejlig Beaujolais og et smukt eksempel på, at myndighederne havde ret, da de i sin tid besluttede, at de højest beliggende skråninger op mod Mount Brouilly skulle have deres egen appellation. Dejlig frugtig med noter af modne jordbær, kirsebær, melon og iris. Ganske intens for druen og med en befordrende syre og mineralitet, som nærmest holder lidt igen og signalerer, at dette måske vil være en vin, som charmerer allermest 3-4 år efter høsten.