Redentore, Chardonnay IGT Delle Venezie 2020

149.00 kr.
Bliv medlem
Optjen 5% i rabatpoint på dine køb.

Redentore, Chardonnay IGT Delle Venezie 2020

category label Øko

Redentore, Chardonnay IGT Delle Venezie 2020

Om produktet

Chardonnay ”Redentore” er lavet på 100% Chardonnay, som hentes på De Stefanis vinmarker i det nordøstlige Italien, hvor en jordbund af kalk- og stenaflejringer samt ler, og et mildt og tørt klima giver perfekte forhold til vindyrkning. Vinmarkerne er beplantede med 4.000-8.400 vinstokke/ha. som hver især giver få, men meget koncentrerede druer. Man praktiserer desuden en grøn høst, hvor de svagere klaser fjernes i løbet af sommeren. Høsten foregår som regel i begyndelsen af september, hvor druerne er optimalt modne, smagsfyldte og aromatiske, men stadig indeholder en god syre, som sikrer bid og sprødhed i vinen.

Chardonnay ”Redentore” er som alle andre vine på gården, dyrket efter økologiske og biodynamiske teknikker, og vinene er bl.a. gæret med druernes egne gærceller og uden tilsætning af svovl. Efter en let presning af druerne får mosten lov til at macerere køligt med sit bundfald, inden temperaturen hæves og gæringen spontant går i gang i ståltankene. Derefter bliver vinen modnet i min. 6 måneder på sit ”lie” med løbende omrøringer, for at give optimal aroma- og smagsekstrakt samt større fylde. Vinen aftappes efter en naturlig bundfældning og uden filtrering.

Chardonnay ”Redentore” udtrykker druens klassiske harmoni mellem smørrede, eksotiske toner og tørre, sprøde frugtnuancer. Den meget aromatiske og samtidig klingende rene duft afslører straks toner af lime, grape, hvide ferskner og mere sjældne nuancer af kristtorn og hvidtjørneblomster. I smagen har vinen både bid, tørhed og mineralitet. Det er en meget charmerende og indtagende vin, som både viser druesortens kompleksitet, men også vinhusets lækre, rene og liflige hvidvinsstil. Absolut i særklasse!

Serveringsforslag

Fed fisk
Lys fisk
Fjerkræ
Krydret mad
Skaldyr

Anbefalinger

Grønne vine

Frisk & aromatisk
Vine med stor friskhed og sprød syre, som suppleres af et tydeligt aromabillede. Vinene er lette, saftige og fungerer godt til lette retter med fisk, skaldyr og vegetariske alternativer. Grønne vine kommer typisk fra kølige vinområder.
Aromaer Æbler, pærer, melon, kvæde, passionsfrugt, stikkelsbær, blomster, græs, hvide ferskner, hvid peber, lime, citron og mineraler.
Vinområder Tyskland, Norditalien, Alsace, Loire, Chablis, Rias Baixas, Vinho Verde, Østrig og Chile.
Druer & typer Riesling, Sauvignon blanc, Albariño, Pinot grigio, Pinot blanc, Sylvaner, Grüner veltliner, Chenin blanc (loire) og Torrontes.