Om produktet
Dette er den 4. udgave af Domaine de la Pousse d'Or der, som der står bag på flaskerne er "Vinifié et Élevé en Amphore". Altså både forvandlet til vin og modnet i amfora. Det hele startede som et eksperiment i 2015 hvor Benoît Landanger og hans team på forsøgsbasis eksperimenterede med en enkelt lerkrukke, og da resultatet var opmuntrende blev det allerede i 2016 besluttet at udvide portofølgen med 3 forskellige amfora vine alle produceret på uchaptaliseret frugt. Og da de 3 oprindelige stålgærede og fadmodnede vine stadig produceres er der her, for dem som gerne vil nørde en smule, en enestående muligheder for at opleve hvor meget de forskellige greb i kælderen influerer på resultatet.
Der er tale om frugt fra forskellige små parceller med vinstokke sat i 1954, 1956 og igen mellem 1882 og 1991 på Premier Cru marken Les Caillerets, der ligger knap en kilometer syd for landsbyen Volnay og bare 100-300 meter før scenen skifter fra Pinot Noir til Chardonnay, eller om man vil fra Volnay til Meursault.
Vinstokkenes passes efter biodynamiske principper. Altså ingen sprøjtning med pesticider, ingen ukrudtsmidler og kun organisk gødning i vinmarken, der pløjes regelmæssigt med heste forspand for på den måde at lufte og berige jorden. Der skete en soignering af drueklaserne allerede i vinmarken og efter alle stilke var fjernet hjemme på domainet fulgte en tur gennem den optiske sorteringsmaskine, som blev hjemkøbt i 2013. Frugten og mosten blev derpå kølet ned for udblødning i en lille uge inden den blev hældt på amfora og gæringen blev sat i gang uden tilsætning af fremmede gærstammer. Der blev kun arbejdet med få "punch Downs" inden vine efter knap 5 uger blev befriet for gæringsresterne og modnede i amforaen i 14 måneder. Herefter aftapning på flaske i det helt tidlige forår 2020 uden klaring og filtrering og næsten uden svovltilsætning.
Benoît Landanger funderede over det at være biodynamiker i solrige og generøse årgange; da Allen Meadow var forbi i april 2020 for at smage vinene fra 2018-årgangen, og Benoît fik blandt andet sagt: