Domaine André Rieffel, Pinot Noir Nature 2021

Spar 15%
Ved 6 stk. 209.10 kr.
Ved 1 stk. 246.00 kr.
customer-list-add
Bliv medlem
Optjen 5% i rabatpoint på dine køb.

Domaine André Rieffel, Pinot Noir Nature 2021

Domaine André Rieffel, Pinot Noir Nature 2021

Om produktet

Med inspiration fra André Ostertag og Patrick Meyer (grundlæggeren af den såkaldte nye bølge (Père de la Nouvelle Vague) og den ene af de 4 mytiske musketerer (Les Quatre Mousquetaires)), omfavner Lucas Rieffel sammen med vennerne og bysbørnene Catherine Riss og Jean-Pierre Rietsch naturvinsbevægelsen i Alsace, og begaver os med en kollektion, som ikke lige sådan lader sig sætte i bås. Slet ikke fordi Lucas Rieffel og hans assisterende vinmager og tusindkunstner Émilie Cousin de senere år er begyndt at eksperimentere med modning i ældre fade frem for i rustfrit stål, hvilket i kombination med en meget behersket anvendelse af svovl trækker profilen over i nærheden af eller helt ind i naturvinsfamilien.

Det gælder også denne Pinot Noir, som jo også med tilnavnet "Nature" i den grad bekender kulør. Der er tale om frugt fra en parcel på 0,8 ha. lige udenfor Mittelbergheim, som suppleres med frugt fra unge vinstokke, der står lidt højere oppe på det berømte Zotzenberg, der fik status af Grand Cru, dengang myndighederne udrullede hierarkiet i Alsace. 

Høsten er naturligvis manuel og frugtens transporteres de få hundrede meter ned til kælderen i 30 kilos plastkasser. Her sker der en soignering af klaserne inden en del af stilkene fjernes, hvorefter årets miks får lov til at udvikle den aromatiske kompleksitet i adskillige dage inden den forvandles til vin i stål uden temperaturkontrol og uden fremmede gærstammer. Herefter følger 6 måneders modning i 4 til 6 gange brugte Bourgognefade inden den endelige cuvée sammenstikkes tilbage i stålet og efter yderligere nogle måneders modning, men i god tid inden den næste høst, tappes på flaske uden klaring, filtrering og med en svovltilsætning, som afhængig af årgangen varierer fra 0 til max. 15mg. pr. liter.    

En frisk og aromatisk Pinot Noir, som på ingen måde putter med sine natursvinstræk. Lys og transparent som Pinot Noir gerne må/skal være i Alsace. Ribs og kirsebær i saftig tagfat. Ikke helt let, men først og fremmest forfriskende takket være en dejlig tannin- og syrebalance.

Serveringsforslag

Anbefalinger

Spar
47%
Ved
6 stk.
Spar
35%
Ved
6 stk.
Spar
48%
Ved
6 stk.
Spar
54%
Ved
6 stk.
Spar
38%
Ved
6 stk.
Spar
27%
Ved
6 stk.
Spar
40%
Ved
6 stk.
Spar
50%
Ved
6 stk.
Spar
31%
Ved
6 stk.
Spar
60%
Ved
6 stk.