Om produktet
Sauvignon Piere er en vin, hvis udtryk hidrører fra
druens typiske, lidt skarpe karakter, som den individueres af dyrkningsstedet og Gianfranco Gallos sikre
hånd. Det er en klassisk Sauvignon Bianco, altid rost
som en af Friulis, ja, Italiens fineste. Modsat Sauvignon Vieris ser den ikke træ og her opleves således de
rene uforvanskede aromaer. I vinen blandes de karakteristiske græssede, herbale noter med stikkelsbær og
mere tropiske noter og i munden imponerer den med
friskhed og smagslængde. Gianfranco Gallo tilskriver
sine vine stor holdbarhed, men vi synes de præsenterer sig flot i 4-8 års alderen, hvor frugten viser
udvikling, men nerve og spændstighed er bevaret.