Om produktet
Botrosecco fremstilles af 60% Cabernet Sauvignon og 40% Cabernet Franc. Druerne afstilkes, knuses og gennemgår en 4 - 5 dage lang koldmaceration for at ekstrahere et maksimum af aromaer. Når gæringen sættes i gang stiger temperaturen til 25° C. I de følgende 15 dage forbliver mosten i skindkontakt, og man sørger jævnligt for, at drueskallerne skubbes ned i mosten således, at kun de fineste og blødeste tanniner ekstraheres. Efterfølgende lagres vinen på egefade i 12 måneder, hvorefter den tappes så på flaske, hvor den hviler i yderligere et år, før den sendes på markedet.
Botrosecco imponerer med en smuk dybrød farve. Duften er besnærende med noter af moden frugt, balsamico og vanilje. Smagen er blød og fyldig med præg af modne mørke frugter som solbær, blommer og kirsebær. Eftersmagen er lang og vedvarende. Server Botrosecco til kødretter som lam, kalv eller okse, og til medium kraftige, faste oste.