Om produktet
Tredje årgang af den forførende Ted fra Central Otago er i vores optik en af verdens bedste bedste Pinot Noir-vine til under 200 kr!
Som altid hos Mt. Edward er biodiversitet og bæredygtighed i højsædet i markerne, hvorfra Pinot Noir-druerne er høstet, sorteret, gæret og til sidst lagret i 12 måneder på franske egetræsfade.
Duften fra glasset er dermed smukt præget af friske hindbær, kirsebær, liljer og våde sten der opnår endnu større dybde og kompleksitet i mødet med de beskedne og velintegrerede ristede og krydrede aromaer fra fadet. Smagen er intens med klassisk Pinot Noir-karakter i form af elegant rød frugt, silkebløde lette tanniner og en velintegreret frugtsyre i en struktur, der gør vinen rank og smidig og velegnet til et stort spektrum af anledninger.
Ted drikkes således fornemt alene men er også et flot match til f.eks. antipasti, fjerkræ, svamperisotto og grillet tun. Servér ved ca. 14-15 grader inden for vinens første 10 leveår.
91 point - James Suckling
"This is a very plush, fleshy and pillowy pinot that has terrific fruit emphasis and a very velvety and slippery, delicious finish. From organically grown grapes. Drink now. Screw cap."