Om produktet
Magari blev produceret første gang i årgang 2000 og laves normalt på 50% Merlot, 25% Cabernet Franc og 25% Cabernet Sauvignon. Selve navnet betyder på italiensk ”bare det var sandt” og blev valgt, fordi det indeholder en snært af ironi og håb. Hver druesort bliver gæret separat i to uger i temperaturregulerede rustfrie ståltanke. Efter endt malolaktisk gæring i januar-februar efter høsten, bliver vinene fra de 3 druesorter sammenstukket og derefter modnet i 12 måneder på nye og et til to år gamle barriques (225 l.). Efter aftapningen bliver vinen yderligere lagret i 6 måneder før afskibning.
Farven er ekstremt mørk med ruby-toner, og i duften finder man toner af friskbrændt kaffe, læder, brombær, solbær og lakrids. I smagen er vinen meget struktureret, intens og kompleks. Frugtkoncentrationen er imponerende, og vinen er samtidig meget ren og harmonisk. Den vil uden tvivl kunne gemmes i 10 til 15 år.
Magari tager meget plads smagsmæssigt og bør derfor serveres med retter, som kan give den modstand. Det kunne f.eks. være retter med lammekød, vildt, okse eller kraftige hvid- eller rødskimmeloste.