Om produktet
Katia Mauroy-Gauliez, winemakeren bag, modner vinen på ståltanke, hvor den får ekstra karakter fra bundfaldet efter gæringen. Efter omkring fire måneder flaskes vinen og er klar til at blive nydt fra første øjeblik.
Når du stikker næsen i glasset, mødes du af skønne aromaer som citronskal, grapefrugt, grønne æbler, fersken og et hint af knuste østersskaller. Smagen er sprød og klar med dominerende citrus og grønne æbler, før en elegant mineralsk afslutning runder oplevelsen af. Klassevin!
Domaine de Bel Air, beliggende i Loire, er en af frontløberne inden for Pouilly Fumé, som er verdenskendt for sine unikke Sauvignon Blanc-vine. "Fumé" refererer til en røget karakter, og en god Pouilly Fumé har netop en duft af røg og flintesten. Den minder lidt om Sancerre, men er mindre urtepræget og mere mineralsk – en forskel, der skyldes jordbunden i området.