Château Pedesclaux, Fleur de Pedesclaux 2013

Spar 15%
Ved 6 stk. 254.15 kr.
Ved 1 stk. 299.00 kr.
customer-list-add
Bliv medlem
Optjen 5% i rabatpoint på dine køb.

Château Pedesclaux, Fleur de Pedesclaux 2013

Château Pedesclaux, Fleur de Pedesclaux 2013

Vores vurdering

Resultatet er en meget aromatisk og blomstrende vin der ikke fornægter sit ekstraordinært høje indhold af sunde Merlot druer. Der er dejlige associationer til mørke kirsebær, solbær og sveskeblommer som hurtigt bliver gode venner med de delikate strejf af kaffe og mørk chokolade fra fadet. Derpå fyldig og allerede blød i munden hvor de silkeagtige tanniner bidrager med den nødvenlige friskhed uden at reducere oplevelsen af umiddelbar charme.

Serveres i store Bordeauxglas ved 15-17 grader for eksempel sammen med rosa skiver af lammeryg fra engene ved Vadehavet gerne sammen med en karljohan puré og en forfriskende fermenteret pastinak.

Om produktet

Dette er den interessante 2. vin fra Château Pedesclaux i Pauillac, som indtil for få år siden hed Lucien de Pedesclaux i respekt for Lucien Jugla, som købte slottet tilbage i 1950. Men i forbindelse med den enestående modernisering og relancering af Château Pédesclaux har vine fået ny etiket i 2011 og samtidig blev referencerne til fortiden sløjfet.

Vinen er en ægte 2. vin forstået på den måde at den reflekterer ambitionerne omkring 1. vinen lige over og da Vincent Bache-Gabrielse og Eric Boissenot har droppet de små steps og tager kvalitetsmæssige kvantespring for hver ny årgang er Fleur de Pédesclaux en af de mest interessante vine man kan følge på venstre bredden i Bordeaux lige nu. Således er ambitionerne for Château Pedesclaux så høje, at hele 44% af frugten i 2014 endte i 2. vinen, herunder en hel del Merlot fra ældre vinstokke, som ikke længere skal være med til at profilere 1. vinen.

I den nye kælder satser man på en meget lang kold maceration. Således får druerne lov til at udvikle aromaer i 10 dage ved 8 grader efter at stilkene er fjernet. Herefter gærer druerne fra de forskellige parceller i 29 futuristiske ståltanke med hyppig délestage og pigeage. Derpå sammenstikkes slottes 2 vine og for Fleur de Pédesclaux ’s vedkommende følger 16 måneders modning på fade hvoraf 10% er nye.

Serveringsforslag

Bøf på grillen
Lyst kød
Mørkt kød
Fuglevildt

Anbefalinger