Om produktet
Historien starter i 1638 da Jean de Moytie, et parlamentsmedlem i Bordeaux, købte en vingård og kaldte den Mont-Moytie. Denne vingård blev en af de første i hele Medoc, sammen med Château Margaux og La Tour de Saint-Lambert - som senere blev kendt som Château Latour. Næsten 100 år senere blev slottet solgt til Gascq-familien, som omdøbte slottet til Leoville (Lionville). Alexandre de Gascq opkøbte vingårde helt frem til sin død, hvor Leoville bestod af mere end 200 hektar! I 1840 blev gården opdelt. Pierre Jean de Las Cases, den ældste søn, arvede sin del af slottet og døbte det Léoville-Las-Cases. Søsteren, Jeanne, videregav sin andel til sin datter, hustruen af Baron Jean-Marie Poyferre de Ceres, og døbte deres vingård Léoville Poyferré, med salg af vin under navnet Baron de Poyferre.
Trods vinmarkerne blev opdelt, forblev bygningerne forenet, ligesom de er i dag, hvor parkeringspladsen til de to slotte er fælles. Denne fælles løsning er helt unik, og uden lignende tilfælde i hele Bordeaux. Den moderne æra af Château Léoville-Poyferré begyndte dog først i 1920, da familien Cuvelier købte slottet fra Lalande-familien. Familien Cuvelier ejer også et succefuldt negociantfirma som de stiftede i 1804; H. Cuvelier and Fils. Vinene på Léoville-Poyferré blev fra 1979 vinificeret af Didier Cuvelier, det første medlem af familien til at tage tøjlerne på slottet. Didier var i lære hos Professor Emile Peynaud og slottet blev kort tid efter totalrenoveret med moderne faciliteter. Didier opkøbte marker og udvidet det samlede areal af vinmarker fra 48 hektar til 80 hektar.
I 2014 gennemgik slottet endnu en modernisering og står i dag som et af de førende slotte når man ser på vinkælderen. Med naboer som Léoville Las-Cases, Léoville Barton og Pichon Lalande Comtesse mod nord ved Pauillac, må man sige at Poyferré befinder sig i smørhullet af Saint-Julien, med et terroir i verdensklasse. De i gennemsnit 45 år gamle vinstokke vokser i en jordbund af grus, sand, ler og kalk. Kvaliteten er kendt for at være kontinuerlig høj, uafhængig af årgang, og bliver anmelderrost år efter år. Et sandt must-buy for bordeauxelskere!