Château Haut-Bailly har hvert år i det nye millennium leveret en af de bedste vine i hele Bordeaux takket være et gnistrende samarbejde mellem vinmageren Gabriel Vialard og Véronique Sanders Van Beck, der gled ind i rollen som General Manager kort efter hendes familie på grund af arvestridigheder valgte at sælge slottet til den amerikanske bankmand Robert Wilmers i 1998.

Slottet blev mere end en investering for først Robert Wilmers og senere efter hans død i 2017 for hans søn Chriss Wilmers og betydelige (hemmeligholdte) summer er derfor fløjet Château Haut-Baillys vej i hele det nye millennium, hvilket har betydet, at slottet om ikke matcher så i hvert fald banker voldsomt på porten til Château Haut-Brion, når det handler om at producere den ultimative oplevelse i Péssac-Léognan appellationen og blandt Cru Classé vinene i Graves.

Det gælder også denne 2019'er, som blev den sidste vin fra den egentlig ikke så gamle Chais. Den er simpelthen så delikat og velafstemt at det et øjeblik kan være svært at forstå, at Chriss Wilmers har fundet det nødvendigt at investere et millionbeløb i en ny underjordisk state of the art Chais.

Vinen bliver produceret på frugt fra 33 ha. omkring slottet der mere eller mindre er identiske med de oprindelige og den store og definerende specialitet er 4 ha. lige foran slottet med gamle og endog meget gamle vinstokke. Vinstokke der står i en kaostilplantning som et kærligt minde om Alcide Bellot des Minieres, der købte slottet i 1872 og siden under Phylloxera epidemien valgte at forsvare sine vinstokke med blandinger af kobber og sæbe opløst i vand frem for at plante nyt på resistente amerikanske rødder. Op mod halvdelen vinstokkene der ud over Cabernet og Merlot også inkluderer Carmenère og Malbec, er således, har man fået dokumenteret, plantet før 1907 og frugten herfra plukkes nu efterhånden som den modner og vinificeres separat for siden at blive anvendt som et særligt krydderi til Le Grand Vin.