Om produktet
Carlisle er grundlagt af Mike Officer i 1990’erne, hvor han til at starte med lavede 5 gallons Zinfandel i sit køkken som et hobbyprojekt ved siden af karrieren som softwareudvikler. Første kommercielle årgang var 1998 som blev frigivet i år 2000. Det er derfor en ’ung’ producent, og Carlisle har på få år formået at skabe sig en status som decideret topproducent!
Carlisles vin Dry Creek Valley er lavet på 85% Zinfandel, hvoraf 56% kommer fra de vanvittigt gamle stokke på marken Teldeschi Ranch (plantet i 1880’erne!) og 31% kommer fra den nærliggende mark, Mounts Ranch. De resterende 13% er den mørke, intense Petite Sirah, ligeledes fra Mounts Ranch. Den lagres 16 måneder på fransk eg, hvoraf 18% er nye fade. Vinen er ikke klaret eller filtreret.