Om produktet
Granaio er en historisk by i Chianti. Man kan finde navnet anvendt helt tilbage til slutningen af 1500 tallet, hvor den optræder i ’Piante di popoli e strade’ (et kort over folk og gader). Men man mener at navnet daterer sig endnu længere tilbage, hvor det tidligere tjente som et vagttårn, hvor man opbevarede korn, som blev dyrket side om side med vindruer og oliven i de omkringliggende marker.
Der har derfor været dyrket vin her i århundreder, og et hurtigt kig ned i undergrunden forklarer hvorfor. Jorden består af en jordtype kaldet ’Alberese’, som er en kalkholdig mergel, der er meget fattig på nærring. Det tvinger vinstokkenes rødder til at grave dybt for at overleve, og den stress og adgang til særlige mineraler i undergrunden, er den afgørende forskel, der skaber et godt terroir.