Domaine Pierre Gaillard, Côte-Rotie 2023

Spar 15%
Ved 6 stk. 616.25 kr.
Ved 1 stk. 725.00 kr.
customer-list-add
Bliv medlem
Optjen 5% i rabatpoint på dine køb.

Domaine Pierre Gaillard, Côte-Rotie 2023

Domaine Pierre Gaillard, Côte-Rotie 2023

Vores vurdering

Spændende duft rig på sorte kirsebær, blomster, hindbær, tobak, kakao, viol og peber. Flot vitalitet på paletten, på én gang alvorlig og legende, sky og udfarende, udfordrende og komfortabel. Kirsebærlikør og lette florale toner giver vinen hjerte. Kryddertonerne fra fadet assisterer akkurat og danner kulissen. Sød tobak, chokolade og kanel bærer eftersmagen igennem. Æterisk og hedonistisk med en næsten burgundisk nerve.

Om produktet

Denne vin er skabt på den traditionelle blanding af 90% Syrah og 10% Viognier og forener således på unik vis Syrah druens pirrende nerve med Viognier druens fedme og parfume.

Pierre Gaillard ejer hele 5 ha. på de syd sydøst vendte stejle skråninger oppe bag Ampuis. Nogle parceller er beliggende på brun skifer, som er rig på jernoxid og giver kraftige velstruktureret vin. Andre parceller er domineret af lys og mere løs skifer, der som udgangspunkt giver mere smidige og aromatiske vine. Derfor gæres druerne fra de forskellige parceller hver for sig, så Pierre og hans datter Jeanne til sidst kan sammenstikke en cuvée, som bliver rigere og mere nuanceret end vinene fra de enkelte parceller hver for sig ville være blevet.

Der sker en sortering når druerne ankommer til vingården såvel før som efter alle stilke fjernes. Herefter knuses druerne ganske let og efterfølgende får de lov til at samle aroma i op til 24 timer inden den alkoholiske gæring uden fremmede gærstammer, som sker ved op til 35 grader i rustfrit stål. Herefter modner vinen 18 måneder på egefade fra Allier og Nevers (30% er nye) inden den endelige cuvée sammenstikkes, filtreres ganske let og tappes på flaske.

Vinen kan hjælpes på vej med en dekantering forud for servering i familiens største glas. Prøv den til ryg af kronhjort pikeret med sorte trøfler eller rådyrkølle med sauteret rosenkål, perleløg og tragtkantareller, skysauce og høvlede kastanjer.

Etiketten er dekoreret af Pirre Gaillard mangeårige ven - den i Lyon bosiddende impressionistiske maler Alain Demond - som med svovlgule, grønne og lilla vinøse landskaber og buketter forsøger at formidle magien i flasken.

Serveringsforslag

Anbefalinger

Spar
47%
Ved
6 stk.
Spar
35%
Ved
6 stk.
Spar
48%
Ved
6 stk.
Spar
54%
Ved
6 stk.
Spar
38%
Ved
6 stk.
Spar
27%
Ved
6 stk.
Spar
40%
Ved
6 stk.
Spar
50%
Ved
6 stk.
Spar
31%
Ved
6 stk.
Spar
60%
Ved
6 stk.