Om produktet
Historien om Chateau La Bonnelle startede i 1990, da Francois Sulzer som arbejdede på et af de lokale cooperativer i Bordeaux besluttede at forlade dette, for at lave sin egen vin og sammen med sin familie gøre sig uafhængig. Chateau La Bonnelle var født. På trods af at 1990 i vinhistorisk perspektiv ikke er nogen høj alder, har familien i godt 30 år forfinet, investeret og forbedret produktionen. Druerne til deres Saint-Emilion Grand cru hentes fra en 13 hektar stor mark beplantet med 80% Merlot samt 20% Cabernet Franc. Størstedelen af vinstokkene på marken er over 40 år gamle, en ikke uvæsenlig detalje da de gamle stokke på bedste vis udtrykker det fornemme terroir som alle bønder i Saint-Emilion stolt kultivere. Efter vinificering lagres vinen i 18 måneder på Barriques.