Vinhos Barbeito har i en lille menneskealder sørget for, at klodens passionerede Madeira samlere kunne forsyne sig med som regel enestående flasker tappet fra oldgamle fade, som indtil de mødte deres skæbne var gået i arv fra generation til generation. Disse kilder er nu deværre næsten tørret ud, og i stedet er det nu Ricardo Diogo Freitas livsværk, vi møder. Han fik sin første høst under bæltet i 1993, og i snart 30 år har han med respekt for Madeiras historiske rødder og sin mors og bedstefars visioner løftet virksomheden ind i det nye millennium med en imponerende virkelyst og en enestående vilje til at ruske i traditionerne.

Vinhos Barbeito var således de første som insisterede på at tappe alle deres vine selv. De var de første som ophørte med at tilsætte karamel, og de var de første som for alvor begyndte at hylde diversiteten og give den smukke ø sin territoriale identitet tilbage ved at isolere enkelte fade fra enkelte vinmarker og tappe dem som unikke cuvéer.

Det har givet et mylder af vine, som har begejstret og stadig begejstrer en voksende flok at nysgerrige samtidig med a anmelderne har fået sved på panden, når de har forsøgt at formidle foretagsomheden og den stringens og markant større friskhed i vinene som reelt har været og er et nybrud på Madeira. 

En af Ricardo Diogo Freitas fortjenester er, at Madeiras blå og også dominerende drue Tinta Negra nu er på vej mod en anerkendelse, den ikke tidligere har nyt godt af. Druen var den hurtige og sikre løsning efter vinlusen i forrige århundrede og indtil stramningen af regulativerne i 1993 har den sikkert spillet en betydende rolle, selvom vinene stadig viftede med druenavnene Verdelho, Sercial, Bual og Malvasia.

Dette er således en af de tidligste rene Tinta Negra, der er produceret på Madeira, og det forunderlige er at det først var i 2015, at myndigheder løftede druen op blandt de primære og dermed åbnede for at den kunne markedsføres som en Maidera Tinta Negra.

Druerne er høstet fra forskellige parceller omkring Campanário, Estreito da Calheta og Prazeres, hvor forskellige familier, nogle i 6 og 7 generation, har passet og plejet vinstokkene. Druerne er kørt ned til vingården på små lastbiler hvor de efter en soignering og efter alle stilke er fjernet er presset og påbegyndt gæringen i rustfrit stål. Gæringen er standset med 96% druesprit, når restsukkeret er faldet til omkring 80g pr. liter, og herefter er vinen modnet på gamle 700 liters franske fade i den lagerhal som kaldes ”O armazém C”, hvor temperaturen næsten ikke svinger med årstiderne oxidationsprocessen og koncentrationen i fadene derfor går langsommere.