Om produktet
Minimumskravet for modningstiden er 7 år, men hos Poças Junior er den som regel meget længere, og vi er orienteret om at Poças Junior stadig har Colheita vine fra 1964 og 1967, som endnu ikke er tappet på flaske. Poças Junior spiller således på alle tangenter, når det kommer til Colheita og for nogle dedikerede portvins nydere er flasker fra samme årgang, men fra aftapningstidspunkter der spænder over en lille menneskealder blevet samlerobjekter.
Det er i disse år Maria Manual Maia, der har ansvaret i vinmarken, og når druerne ankommer til kælderen er det Jorge Manual Pintao, der tager over konsulteret af vennen Luis Rodrigues. Druerne er de traditionelle varianter Tourige Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinto Cão fra 40 til 90 år gamle vinstokke, og da vinstokkene står i blandet flot på flere af terrasserne har man besluttet at det ville være useriøst at prøve at anføre en egentlig drueblanding. Poças Junior anfører således nu at deres Colheita Portvine er funderet på såkaldte Fieldblends.
Der sker en soignering allerede under plukningen, og kun de bedste druer kommer ned i plastkasserne for at blive båret frem til den nærmeste vej og derpå kørt op til den store moderne Quinta da Quartas, hvor Pocas siden 1988 har samlet sine produktionsfaciliteter. Efter gæringen og tilsætningen af brandy får vinen lov til at hvile sig indtil det tidlige forår, hvor man smager sig frem til de bedste partier som så transformeres til mindre fade for enten at ende som Vintage Port eller som Colheita af høj klasse.
Afhængig af aftapningstidspunktet bevæger oplevelsen sig fra et udgangspunkt der i er i familie med formildet LBV Port og frem mod meget sofistikeret Tawny Port, og fanger du en Colheita, der er tappet for 10 eller flere år siden bliver oplevelsen en helt tredje. Det er ganske fascinerende.
Server til for eksempel panforte, panettone, modne oste, både de fast og de blå eller som aperitif, eller, eller som det vederkvægende glas efter middagen eller efter en lang arbejdsdag.