Om produktet
I Roussillon har tiden nærmest stået stille. I bjergene, der rejser sig bag middelhavskysten ligger de gamle vinmarker badet i den nådesløse sommersol, mens den kølige nordenvind "Tramontane" giver kolde nætter. Det giver gode forhold for druerne, som sammen med omhyggeligt arbejde med at holde udbytterne nede, leverer druer med kraft og intensitet. Immortelle er lavet af druer, som kommer fra vinmarker med 100 år gamle carignan- og grenache-vinstokke, som i syv generationer er blevet dyrket af familien Bousquet. Begge druer trives godt i det varme klima og den stenede bjergjord i det allersydligste Frankrig. Hertil kommer en tilsvarende mængde syrah og mourvedre, som er giver vinen dybde og krydderier. Vinen lagrer 18 måneder på 1 år gamle fade fra Bordeaux. Server ved 16-18°C i almindelige rødvinsglas. Drik den generøst til grillet lam med grønt, bagte hvidløg eller alle former for mad med bacon.