Gaja, Costa Russi 1998

3,500.00 kr.
Bliv medlem
Optjen 5% i rabatpoint på dine køb.

Gaja, Costa Russi 1998

Gaja, Costa Russi 1998

Om produktet

Det kom som en chok for de fleste, da Gaja fra og med årgang 1996 besluttede at etikettere Costa Russi (og 4 andre af hans Barbaresco og Barolo topvine) som Langhe Nebbiolo DOC og ikke som førhen som Barbaresco DOCG. Barbaresco – husets flagskib i mange år – var simpelthen ved at glide i baggrunden i forhold til vin fra topmarker som ”Costa Russi”, og det var Gaja ked af. Nu skulle husets ”almindelige” Barbaresco være den eneste vin i det fornemme DOCG selskab og på denne måde igen blive nr. 1 hos Gaja.

Costa Russi er lavet på 95% Nebbiolo og 5% Barbera fra vinmarken af samme navn (4,1 ha.), som vender mod sydvest få skridt fra Sorì Tildìn marken ved landsbyen Barbaresco. Gaja købte denne mark i 1950. Vinmarken udgør sammen med Sorì San Lorenzo og Sorì Tildìn de fineste Cru-marker for Gajas Nebbiolo produktion.

Marken er opkaldt efter den forhenværende ejers navn "Russi". Ordet "Costa" er navnet for den side af bjerget, som vender mod solen.

Gæringen foretages med eget vildgær i rustfrie ståltanke ved en temperatur på 28° den første uge og 18° de to sidste uger, efterfulgt af en malolaktisk gæring. Efterfølgende lagres vinen i to faser: Først 12 måneder i egetræsfade (225 l. – 30% nye og resten 1 – 2 år gamle – 50% er fra Allier og 50% er fra Europa) derefter yderligere 12 måneder i store egetræsfade for ikke at give vinen for meget hård egetræssmag.

”Costa Russi” er måske den vin fra Gaja, som imponerer mest. Den er meget delikat med en velouragtig stil og er meget ren, næsten sart med flotte frugt- og blomsternuancer (viol). Den modner generelt hurtigere end sine to "brødre". Men ... 20-30 år kan den sagtens klare!

Serveringsforslag

Mørkt kød
Vildt

Anbefalinger

Røde vine

Kompleks & elegant
Vine som er komplekse, elegante og sofistikerede. Deres elegance og kompleksitet er opnået enten på grund af alder eller kvalitet. Vinene er oftest af høj kvalitet og har fået den ypperste behandling hos producenten. Server til retter med vildt og svampe. Røde vine kommer fra nogle af verdens mest kendte vinområder, hvor jordbund, tradition og håndværk går op i en højere enhed.
Aromaer Jordbær, kirsebær, hindbær, rabarber, moreller, lakrids, svampe,skovbund, kostald, tjære,tobak, tørrede frugter, vanilje og kokos.
Vinområder Bourgogne, Piemonte (barolo/barbaresco), Brunello di Montalcino, Chianti, Rioja, Sicilien og Oregon.
Druer & typer Pinot noir, Nebbiolo, Sangiovese, Tempranillo og Nerello mascalese.