Om produktet
Herlig Crémant på 40% Pinot Noir og 60% Auxerrois med fine, små bobler. Frisk og aromatisk i næsen, tør og forfriskende i munden med skøn syre/sødme balance og svagt toastede smagsnuancer.
Druerne høstes i hånden og presses meget blidt i hele klaser før gæring. Henry Fuchs beholder kun første presning; resten sælges i bulk. Vinen gærer 2 måneder, får malolactic gæring og bliver tappet i juni og ligger 18 måneder i kælderen.
Henry Fuchs er et lille domæne fra 1922 i historiske Ribeauvillé med i alt 10,5 ha., inklusiv parceller i Bergheim og Hunawihr. Paul Fuchs og børn leverer vine af høj kvalitet, der forener ren økologi (certificeret 2011) med begavet håndværk. Man lægger vægt på skånsomt markarbejde, hvor jordens mikrobiologiske liv generes så lidt som muligt. Fx er der naturligt ukrudt som bunddække mellem vinstokkene, som slås og ikke pløjes. Kemisk gødning og ukrudtsmidler bruges ikke.
Alle druer høstes i hånden og brug af svovl minimeres. Der bruges næsten udelukkende naturlig gær. Fuchs har adopteret Zind-Humbrechts system for angivelse af restsødme: 1 tør - 5 helt sød. "Henry Fuchs is an exciting domain, so search out the label with the fox. You will not regret it!" -Alsace-Wines.