Om produktet
Castello di Neive’s Barbera d’Alba Superiore udtrykker i sandhed druesortens store potentiale. Vinen repræsenterer den bedste frugt fra den sydvendte og kalkholdige Marcorino-Mark, hvor producenten udfører ganske streng grøn-høst (fjernelse af umodne drueklasser), for netop at begrænse det endelige udbytte. Mosten gærer i en periode på 10 dage, med regelmæssige manuelle ”pumpovers”, suppleret af såkaldt ”rack and return”. Vinen lagrer i ca. 12 mdr. på franske barriques (225 liters fade), efterfulgt af 6 måneders flaskelagring.