Om produktet
Barales Barbera d'Alba er altid en super saftig, frugtsød og pragrfuldt drikkevenlig vin, der overleverer ift. prisen.
Den høje drikkeglæde skyldes en konsekvent produktionsmetode med lav manipulation i vinhuset, så druernes oprindelse kan træde i forgrunden, og det er altså ikke hvorsomhelst: Druerne kommer nemlig fra ingen ringere end Castellero-vinmarken, der hører til i eliten af vinmarker i Barolo. Imidlertid må navnet Barolo ikke påmyntes vin på Barbera-druen. I stedet lystrer den derfor navnet Castlé, som sprogligt henviser til det samme sted.
Under gæringen holdes temperaturen gennem hele processen på under 25 grader, hvilket er et essentielt træk i Barale Fratellis filosofi om at overføre så meget som muligt af Barbera-druens charmerende frugtaroma, saftighed og balance til den færdige vin. Derpå lagring 12 måneder i 500-liters franske tonneaux-fade samt yderligere nogle måneder i flasken før frigivelsen i november det efterfølgende år.
Den færdige vin står i glasset indbydende rubinrød med en kraftuld og dejlig duft af modne røde kirsebær, blåbær, blommer og dertil en let bitterhed á la mørk chokolade og mokka, der smelter sammen i en kødfuld, blød og mundvandsdrivende helhed. Frugten dominerer blødsødent på tungen, hvor den i mødet med en super saftig syre fremstår læskende på trods af det seriøse udtryk fra de fintpolerede tanniner.
Drik denne Piemonte-pleaser relativt ung, mens den skønne frugt er på sit højeste - bl.a. til grøntsager, laks eller pølser fra grillen hvis ikke til boeuf béarnaise, charcuterie og pikante oste. Nåh ja, eller da bare som 'go to'-vin hver gang menuen står på Spaghetti Bolognese, lasagne eller din yndlingspizza.
Nydelsen er på sit højeste mellem 3 og 5 år fra høsttidspunktet, og vi er selv ret pjattede med at nyde den lidt køligere end de fleste andre rødvine. Prøv mellem 10-14 grader, og ha' altid en ekstra flaske på køl. Den ryger hurtigere ned, end du måske tror...