Om produktet
Abbaye Sylva Plana ligger i Faugeres, som hører under Languedoc-Roussillon regionen i det sydlige Frankrig. Her styrer et behageligt middelhavsklima slagets gang og druerne får en god del sol og varme, og modner derfor nemt. Huset dyrker jorden efter biodynamiske principper og søger en holistisk tilgang til arbejdet i marken.
En klassisk rosé i den lyse sydfranske roséstil med sart blåviolet skær. Duften er domineret af vilde skovjordbær og krydrede indslag af garrigueblomster - salvie, timian, rosmarin, lavendel og gul evighedsblomst.
Smagen centrerer sig om syrlige hindbær, skovjordbær og dryp af modne ribs. Den flotte mineralske skiferstruktur og den fine syre ledsager de elegante aromaer mod en lang vedvarende finish. En sand perle som kan nydes på terrassen - men bestemt også til lettere retter. Prøve den f.eks. til Salade Nicoise eller Salade Chevre Chaud.