Cascina Fontana

4 varer

Anbefalinger

Viser: 4 varer
Min butik:
Cascina Fontana, Barbera d'Alba 2021
229.00 kr.
customer-list-add
På lager online
- Levering 1-2 dage
Cascina Fontana, Langhe Nebbiolo 2022
279.00 kr.
customer-list-add
På vej til lager
Levering 2-4 dage
Cascina Fontana, Barolo 2019
599.00 kr.
Udsolgt
Denne er ikke på lager i øjeblikket. Få besked når den er her igen
Cascina Fontana, Barolo Castiglione Falletto 2019
799.00 kr.
Udsolgt
Denne er ikke på lager i øjeblikket. Få besked når den er her igen

Mario Fontana er 6. generation af en vinfamilie, men valgte i 1995 at gå solo efter nogle familiære uoverensstemmelser. Sammen med hans mor Elda, hans hustru Luisa og hans to børn Edoardo og Vasco fremstiller Mario årligt ca. 25.000 flasker.

Huset ligger i den lille lokalitet Perno i kommunen Monforte d’Alba. Cascina Fontanas marker ligger primært i kommunen Castiglione Falletto. Her besidder huset gode parceller på både Villero og Valletti. Villeromarken på 0,5 ha. – der må betegnes som en cru – er tilplantet med nebbiolo af sorten Michet. Vallettimarken befinder sig tæt ved grænsen til Monforte, ikke langt fra Bussia. Marken er på godt 1,2 ha. og med sin perfekte beliggenhed får den sol fra morgen til aften. Denne mark er tilplantet med nebbiolo-sorten

Desuden haves også 0,6 ha. i Gallinotto-marken i Annunziata syd for La Morra. Marken er en perfekt sydvendt mark og tilplantet med nebbiolo-sorten Lampia. Ikke ulig Mascarello fremstiller Cascina Fontana kun én samlet barolo fra disse tre marker. Endelig har Mario Fontana også lidt marker i Sinio lige uden for Barolo-zonen. Alt i alt ejer huset i dag 4 ha.

Mario Fontana har en traditionel tilgang til det at lave vin. Det er tydeligt, at for Mario er det at være en vinmager fra Langhe ikke en person der lader sig gribe af øjeblikkets mode, men en person som bygger videre på tidligere generationers traditioner og akkumuleret viden. Som nævnt blandes nebbioloen fra de tre marker til én barolo ud fra devisen: summen af hvert element… Vinen lagres to år på 20 hl. slavonske fade, et år på ståltank samt et år på flaske. Der opereres med relativt lange fermentationstider, der for baroloens vedkommende kan strække sig fra 20-40 dage! Temperaturerne ved fermentation ligger fra 25 ˚C – 28˚C.

Nebbiolo’en, der kommer fra Pozzo i Castiglione og Sionio, macererer i kortere tid end baroloen, hvorefter den lagres på brugte barriques. Dette er en vin, der både kan nydes ung og efter 10 år. Druerne til barbera’en kommer både fra Sinio og fra Castiglione Falletto.

Helt i tråd med det øvrige arbejde opererer Mario med naturlig stabilisering og klaring af vinen. Således stilles fadene udenfor om vinteren, så selv de små partikler bundfældes. Der filtreres ikke, og et let bundfald kan forekomme efter flere år. Normalt tilsætter Mario ikke gær. Men hvis gæringen et år ikke vil starte eller går i stå, lægger han ikke skjul på, at han blander en lille gærstarter i. Vinene svovles med et absolut minimum, op til 30/35 mg fri svovl pr. liter.