Baume-familien har hovedsæde lige øst for Chateauneuf-du-Pape og herfra har familien med stolthed lave Rhône-vine side 1826; og i dag er familien ansvarlig for 4 forskellige ejendomme i Rhônedalen, og med kommuner som Cairanne, Gigondas og Lirac i sortimentet er der masser af forskellige vine at komme efter. Der er fuldt fokus på den klassiske trio af Grenache, Syrah og Mourvedre i rødvinene, som familien mener repræsenterer området bedst. Sammen med lave udbytter og skarp selektion i marken er der masser af dybde og intensitet i vinene, som også får en god lang maceration. La Grangette-serien lagrer primært på brugte fade - det bevarer en del af frugten, som står rent frem - og man fornemmer både bær, middelhavskrydderier og et strejf af fad i duften. Chateuanuef-du-Pape får lidt ekstra kærlighed og tid på fad for virkelig at vise, hvad Sydrhônes mest berømte kommune er kendt for.