Raul Achas pilgrimsfærd slutter i Priorat, der dog i dag hverken er glemt eller misvedligeholdt, men som i denne henseende fuldender fortællingen om Garnacha-druen, og terroir-begrebets betydning for den enkelte vin. Priorat fik sin velfortjente genopblomstring op igennem 1990’erne, og den indlysende årsag var monstrøse vine, med en, efter spansk målestok, sjælden kompleksitet og mineralitet. De kom typisk fra gamle vinstokke – primært Garnacha, dyrket i skifferholdige jorder, på højtbeliggende terrasser, og de mindede på ingen måde om noget man tidligere havde smagt. Faktisk temmelig langt fra. La Garnatxa Fosca del Priorat kommer fra mere end 60 år gamle Garnacha-vinstokke, dyrket mellem 300 og 400 meter over havets overflade på de skrånende, skifferholdige bjergsider nær El Molar. Høsten foregår manuelt i løbet af de sidste dage af september og de første dage af oktober. Vinen kombinerer på spændende vis både ungdom og modenhed, med røde bær, sveskeblommer og pebernoter, understøttet af mineralske anstrøg. En velafbalanceret og kompleks vin.