Om produktet
Mhoba Pot Stilled White er en ulagret rom lavet på den friske saft af Nkomazi-sukkerrør fra Malalane i Sydafrika. Sukkerrørene høstes og trimmes ved håndkraft, og den gærede saft destilleres på pot stills af stål og kobber, som master distiller Robert Greaves selv har bygget. Hver destillation deles op i forskellige fraktioner – de såkaldte cuts. Robert gemmer de bedste cuts fra flere destillationer til denne aftapning. Perioden, de er opsamlet i, fremgår af flaskens etikette. Rommen er tappet ved 58% alkohol.
Farve: Klar.
Duft: Lækker næse med mange forskellige lag. Frisk mynte, abrikos, kold yoghurt, tropisk frugt.
Smagsnoter: En fedmefuld og kraftig rom. Sukkerrørsnoter, citrus (lime og grapefrugt), safran.
Serveringsforslag: En rom der kan nydes rent eller bruges i cocktails, fx klassiske daiquiris!