Om produktet
Longrow 21 års har været længeventet, da det er første gang i mange mange år at Springbank frigiver en Longrow aftapning som er ældre end 18 år. Produktionen af Longrow udgøre kun ca. 10% af den samlede produktion hos Springbank og mængden af gammel longrow whisky er ekstrem lille. Der er således kun tappet 3600 flasker af Longrow 21 års, disse skal fordele til hele verden. Longrow 21 er lagret på 60% sherry fade og 40% bourbon fade. Duften byder på røget skinke, popcorn, honningmelon, en duft som stiller store ting i vente. Smagen følger op med svesker, tørret kokos, kandiseret appelsin og røget kød.