Kalum Winery, Brut de Møn Souvignier Gris Oak/Steel Dawn Eidition 2021

Spar 15%
Ved 6 stk. 339.15 kr.
Ved 1 stk. 399.00 kr.
customer-list-add
Bliv medlem
Optjen 5% i rabatpoint på dine køb.

Kalum Winery, Brut de Møn Souvignier Gris Oak/Steel Dawn Eidition 2021

Kalum Winery, Brut de Møn Souvignier Gris Oak/Steel Dawn Eidition 2021

Vores vurdering

En let gylden fint skummende, men ikke voldsomt mousserende vin. Udpræget rødæblet med et let bittert twist af æblekerner, der putter sig bag sødere noter af pære, frisk ingefær og endnu friskere citrus. Slank tangerende elegant i munden hvor den fornemmelse af sødmefyldt fadkrydderi, som blot var en fornemmelse i næsen, nu bliver mere markant, hvis ikke dominerende.

Om produktet

Bag disse spændende nye bobler på den danske vinscene står den tidligere direktør i den internationale virksomhed DSM, Hans Christian Ambjerg og hans hustru Tina Ambjerg. De er, efter næsten 25 år i udlandet og et 8-årigt eventyr med Domaine de l’Étoile Noire i Maranges-appellationen, vendt hjem til Danmark, og med sig har de bragt en hel del udstyr fra den nu nedlagte vingård i Bourgogne og ikke mindst troen på, at de kan skabe fantastiske mousserende vine i deres hjemland.

De har slået sig ned på Vestmøn, og så sent som i 2019 blev de første vinstokke sat i jorden på en blid kystnær sydvestvendt skråning nedenfor Kong Asgers Høj og Sprovedyssen, hvor der er registreret exceptionelt mange solskinstimer, og hvor Østersøen er med til at moderere de for vinstokkene nogle gange ekstreme temperaturer. Således fortalte en begejstret Hans Christian Ambjerg ovenpå den første høst i 2021, at de ”gik i gang med at høste tre-fire uger før årets danske landsgennemsnit”, og at ”klimaet på Vestmøn er fantastisk."

Der var tale om en manuel høst fra de bare 3 år gamle vinstokke af såkaldte Cool-climate druer af sorten Souvignier Gris, og efter alle stilke var fjernet blev druerne forsigtigt presset til en most, som efterfølgende via tilsætning af gærstammer, som også anvendes i Champagne, blev forvandlet til basisvinen til denne første Dawn Edition. Halvdelen af vinen modnede 12 måneder i brugte Bourgogne fade og den anden halvdel i en lille ståltank, hvorefter den endelige cuvée blev sammenstukket tilføjet sukker og gær og fyldt på flasker præcis som i Champagne. Herefter fulgte den fornyede gæring og 24. måneder i flaskerne frem mod et manuelt degorgement og tilføjelsen af en særdeles beskeden dosage, som egentlig kvalificerer sig til benævnelsen ikke bare Brut, men Extra Brut.

Træerne vokser naturligvis ikke op i himmelen, heller ikke tæt på Møns klint, men ikke desto mindre er dette en opsigtsvækkende og så respektindgydende dansk mousserende vin, at det bliver spændende at følge, hvorledes kvaliteten vil udvikle sig i de kommende årgange, efterhånden som vinstokkenes rødder får lov til at søge lidt længere ned i Vestmøns kalkede og flintrede undergrund.

Men vi ved allerede nu, at det kun bliver ganske få forundt at følge denne udvikling, idet de fleste af vinstokkene allerede er revet op igen og erstattet af Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier. Der vil således fremadrettet kun blive produceret et meget begrænset antal flasker af denne Souvignier Gris, som et minde om den spæde begyndelse. 

Prøv for eksempel disse danske bobler til ikke alt for store pivfriske Vadehavsøsters med ramsløgolie, agurk noisette og kveller, sådan som Claus Skov tilbyder dem i sin fine delikatesseforretning i Blåvand. Så bliver det på én gang meget dansk og meget internationalt!

Serveringsforslag

Anbefalinger

Spar
47%
Ved
6 stk.
Spar
35%
Ved
6 stk.
Spar
54%
Ved
6 stk.
Spar
50%
Ved
6 stk.
Spar
48%
Ved
6 stk.
Spar
22%
Ved
6 stk.
Spar
23%
Ved
6 stk.
Spar
34%
Ved
6 stk.
Spar
29%
Ved
6 stk.
Spar
31%
Ved
6 stk.
Spar
34%
Ved
6 stk.