Om produktet
Dobbeltmodnede, kompleks og blød rom.
Don Q Double Aged Vermouth Cask Finish Rum er, som navnet antyder, en rom der først er blevet modnet i tønder af amerikansk egetræ og efterfølgende i tønder som tidligere har indeholdt vermouth. Vermouth er fortificeret vin, altså en druebaseret vin, hvor der er tilsat spiritus. Inden man lægger vinen på egetræstønder, tilsætter man desuden forskellige planter, urter og krydderier. Man tilsætter alt fra bynke, nellike, kanel, kinin, citrusskal, kardemomme, kamille, koriander, enebær og ingefær. Tilsætningen varierer naturligvis fra vermouth til vermouth, ligesom druesorten til basisvinen ligeledes kan variere.
Da vermouth er en meget kraftigt smagende hedvin, har Don Q-rommen kun tilbragt ganske kort tid på disse tønder – faktisk kun mellem fire og seks uger. Inden da er rommen blevet modnet mellem fire og seks år på amerikansk egetræ. Rommen er en blanding af lette, medium tunge og tunge romkomponenter fra destilleriets lagerhaller.
Skabelsen af denne vermouth-modnede rom fra Puerto Rico har frembragt en særlig smagsprofil som byder på rosiner, honning, mørk chokolade og vanilje. Den kortvarige vermouth-modning bidrager til en kompleks og rig smagsprofil – en smagsprofil som sjældent ses i romkategorien.
Rommen er tappet ved 40 % alkohol og vi anbefaler at den nydes rent.