Om produktet
Der er langt imellem de mousserende flasker Vouvray på hylderne i Danmark, og det er en skam, hvis man holder af mousserende Chenin Blanc. Bernard Fouquet er lidt af en ekspert på denne drue, og det beviser han med denne vin, som oser af klassisk Chenin Blanc.
Boblerne laves på den traditionelle metode, dvs. med andengæring i flasken og efterfølgende lagring i 12 måneder på gærresterne, inden disse fjernes, og vinen justeres med en dosage på sølle 4,5 gram sukker pr. liter.
Stærkt aromatisk med kvæde, akaciehonning, hvide blomster og nektar. Livlig mousse og fin balance i munden med de sødmefulde aromaer af modne sten-og kernefrugter og et let grønt, friskt strejf og en tone af sød anis i afslutningen. Både smagfuld og mild og særligt velegnet, hvis man ikke er så begejstret for alt for megen syre.
Server ved 7-8 grader til melon i parmaskinke eller salat med syltet pære, valnødder og blåskimmelost.