Om produktet
Guyana Enmore 1988 - 30 år og med Sherry Finish. Rommen er fra 1988 og har modnet i et Palo Cortado sherry fad, som har givet farve og kompleksitet. Smagen er intensiv og kompleks, men godt integreret og giver en vedvarende og afbalanceret finish med fantastisk stil. Nyd den evt. med lidt vand eller is.
Der er en tydelig sherryindflydelse i duften med noter af mørke kirsebær og modne blommer. Et strejf af egetræ og en lille smule svovl.
Meget intens smag af læde og træ. En tør rom med en langvarig, sød finish.