Om produktet
Sibarita er en VORS-certificeret (minimum 30 år i gennemsnit) sherry fra Osborne. Soleraen er startet af Haurie e Sobrinos i 1792.
Dermed er den en af de ældste i Jerez, og vinens VORS-certificering er naturligvis lidt af en underdrivelse, for Sibarita er langt, langt ældre (sandsynligvis 60+). Pedro Domecq erhvervede soleraen i 1822, og de ejede den indtil Osborne overtog soleraen i 2008. Gennem tiden har den, sjovt nok, været tappet både som amontillado, palo cortado og nu oloroso.
Kært barn har mange navne, måske? Uanset: en formidabel vin!
Farve: Rav.
Duft: Imponerende stor aroma af balsamico, læder, valnødder og figner.
Smagsnoter: Tæt og kraftig. Kilovis af nødder, svampeagtige noter, fyldig, krydret og mirakuløst lang eftersmag.
Serveringsforslag: Nyd den let afkølet, fx for at drysse lidt stjernestøv på en simreret med okse og svampe.