Det er forunderligt, at de usædvanlig delikate vine fra Renato Fenocchio foreløbig har formået at flyve under de nationale og internationale anmelderes radar. Eller også er det ikke så underligt, for Renato Fenocchio kalder sig for "Un Contadino a Neive" (en bonde fra Neive), og selvom det nu snart er 20 år siden han fremstillede sine første 1.349 flasker Barbaresco i garagen hos en ven, ligger det ikke til ham, at sende flasker af sted til bedømmelse hos Gambero Rosso, Veronelli, Duemilavini - eller hvad de nu ellers hedder alle sammen.
"Hvis de vil bedømme vores vine, må de komme forbi og købe de flasker de skal bruge" siger Milva, der er Renatos hustru og partner, og fortsætter: "Vi behøver dem ikke. Selvom vi i de gavmilde år efterhånden producerer op mod 40.000 flasker, er vi så heldige, at vi har fundet sammen med en stribe internationale aktører, som har stolet på os og deres egne smagsløg. Faktisk har de i flere år lagt billet ind på mere, end vi kan produceres, og lige nu beholder vi kun omkring 15% til os selv, vores venner og det lille Enoteca Regionale oppe i Barbaresco."
Renato og Milva er begge børn af vinbønder. De har sideløbende med skolen hjulpet til i vinmarkerne og mødte hinanden tidligt mens Milva studerede arkitektur på universitetet og Renato arbejde hos Bruno Giacosa og flere andre af de store kanoner i Barbaresco. De besluttede tidligt, at de sammen ville følge i deres forældres fodspor, men da de fortalte, at next generation ville stoppe brugen af kemi i vinmarkerne, opstod der splid. Hverken forældrene eller de andre vinbønder troede på, at det ville være muligt at producere ordentlige druer i tilstrækkelige mængder uden pesticider og fungicider, og da Renato samtidigt udviklede en alvorlig allergi efter for mange år sammen med bekæmpelsesmidlerne, besluttede Renato og Milva at etablere deres egen vingård.
Det var i 1993, og i 8 år derefter solgte de deres frugt til Batasiolo, Bruno Giacosa, og hvem der elles betalte en god pris. I den periode arbejde Milva stadig ved siden af, og næsten alt, hvad der kom ind, blev geninvesteret i nye vinmarker bl.a. interessante små parceller på Vigneto Tublè, Vigneto Basarin og ikke mindst adskille parceller på Vigneto Starderi.
I 1999 og 2001 kom døtrene Aurora og Elena til verden og året efter var en ny kælder klar til at modtage de første druer oppe mellem Tre Stelle og Cottà. Bonden Renato Fenocchio kunne således fuldføre sin forvandling til vinproducent samtidigt med, at økonomien tillod, at Milva ikke længere behøvede at arbejde ved siden af.
Renato og Milva kultiverer i dag 11 ha. med de traditionelle druer Nebbiolo, Barbera og Dolcetto og så yderligere 2,5 ha. på den stejle Cissone skråning ved Serravalle, hvor de snart skal udleve drømmen om at forvandle Riesling, Pinot Noir, Viognier og den sjældne Nascetta til vin. Overalt er jordbundsforholdene ekstremt forskellige, og sammen med mikroklimaet på skråningerne betyder det, at det især i Nebbiolo vinene er muligt at opleve, hvad begrebet terroir betyder, hvis man kommer forbi inden husets to Barbaresco vine sammenstikkes. Og Renato er overbevist om, at indtrykket af terroir forstærkes af, at ingen af hans vinstokke på noget tidspunkt er blevet svækket af den "medicin", som følger med det konventionelle landbrug.
Renato og Milva har hidtil ikke ønsket at skilte med deres bæredygtige måde at forvalte deres jord og vores helbred og fremtid på, dels fordi de ikke ønskede, at deres vin skulle blive valgt af forbrugerne bare fordi de var økologiske, dels fordi de ikke har meget respekt for certificeringen, som de finder er en lempelig og bureaukratisk pengemaskine, som ikke længere udelukkende har miljøet og forbrugernes sundhed som første prioritet.
Ikke desto mindre har Renato og Milva ansporet af et par af deres største kunder i 2015 anmodet om en økologisk certificering, og fra og med 2019-årgangen vil alle vinene bære det økologiske stempel. Men som Milva så syrligt udtrykker det, så er der kun tale om "papirflytteri". Således har vinene altid været fri for spor af pesticider. En detalje som Renato og Milva har kunnet dokumentere siden de i 2005 (og altså næsten fra starten af) har fået deres vine testet for 537 forskellige kendte pesticider inden aftapningen. En test som i øvrigt ikke indgår hverken i den økologiske eller biodynamiske certificering.