Bodegas Hermanos Peciña blev grundlagt i 1992 af Pedro Peciña Crespo og hans 3 børn i hjertet af Rioja Alta i byen San Vincente de la Sonsierra.
Markerne i Rioja Alta nyder godt af bjergene Sierra Cantabria og Ebro floden som begge to er med til at skabe det unikke mikro og makro klima som kendetegner Rioja Alta. Lige her i Rioja Alta møder det kølige Atlantahavs klima det varmere middehavsklima. Det betyder også at der afhængigt af vejret er stor forskel fra årgang til årgang. Nogle år er kraftigere influeret at de kølige vinde fra havet hvor andre årgange er præget af det varme middelhavsklima. Et helt unikt klima som generelt kendetegner store dele af Rioja.
Bodegas Hermanos Peciña betegnes som en meget klassisk Rioja producent. De 40 hektar vinmarker som familien selv ejer og dyrker er primært beplantet med Tempranillo. Der anvendes primært Amerikanske fade til lagringen af Peciñas vine, dog er alle fade tidligere brugt, så man mindsker den påvirkning som et nyt fad kan have.
Den høje kvalitet som kendetegner Peciña understreges bla. den lange lagring som vinene får inden frigivelse, det gælder både tiden på fad men også i flasken. Udover de minimums krav der er til lagringen fra Rioja DOCa konsortiet, lagre Peciña stort set alle hans vine endnu længere, og frigiver dem først når de er klar.