Om produktet
Nu som før handler det om at kombineres mange forskellige typer af eksklusive teer for at ramme en velsmag ingen af dem alene kunne præstere. Lidt lige som når kældermesteren på vingård skaber en cuvée ved at blande frugten fra forskellige druesorter og parceller. Beherskede mængder af hvidvin og sukker tilsættes og endelig balanceres teen med friskpresset citronsaft inden den gennemgår en hemmelig forædlingsproces, der med subtile dybe smagsnuancer og kulsyre på toppen løfter drikken ud af teernes konventionelle univers.
Sparkling Vinter Tea er den 4. i rækken som Kocemba selv kalder for ”vores Enfant Terrible”, i det den i sit udtryk adskiller sig markant fra de 3 første. De krydrede dufte bringer associationer til den kolde tid og ikke mindst julemåneden. Det er som en intens, men samtidigt forunderligt kølende Chai-te med masser af kanel, kardemomme, nelliker, brunkager, nybagt brød og cedertræ der lige netop får den fornødne friskhed fra et underliggende lag af citrus.
Prøv den i stedet for gløgg eller nyd den til alskens søde sager og desserter, som et alternativ til Portvin og sød Sherry.