Jean Vesselle Champagne

Anbefalinger

Viser: 0 varer
Min butik:

Beliggende i byen Bouzy, som især er kendt for den gode kvalitet af Pinot Noir druen, var det lille familiefirma Jean Vesselle op til begyndelsen af det 20. årh. kendt for produktion af fremragende rødvine på Pinot Noir, mens Chardonnay og Pinot Meunier druer blev solgt videre til store producenter. Som mange andre producenter i Champagne så Vesselle i Bouzy alle vinmarker, som ikke var blevet ødelagt af vinlusen Phylloxera, blive udslettet af første verdenskrigs kamphandlinger på stedet. Man genopbyggede derfor alle vinmarker i 1921 og begyndte i 1928 og 1929, som var nogle kæmpe produktionsårgange, at producere fremragende druer. Den økonomiske situation gjorde det imidlertid umuligt at sælge disse druer, og Jean Vesselles bedstefar begyndte derfor selv at lave Champagne. Jean Vesselles far fortsatte produktionen af Champagne men solgte ca. 30-60% af drueproduktionen. Da Jean overtog firmaet, besluttede han at lave Champagne af hele produktionen af druer.