Øko

Redentore, Refosco IGT Delle Venezie 2019

149.00 kr
Levering 1-2 dage
Delivery Gratis fragt*
Day to day delivery Dag til dag levering
price guarantee Prisgaranti

Om produktet

Til Refosco ”Redentore” anvendes druesorten Refosco dal Peduncolo Rosso, der menes at stamme netop fra Venezie/Friuli-området, og er i de senere år igen blevet populær, efter at den næsten var forsvundet fra området. Druerne til denne vin hentes på De Stefanis vinmarker i det nordøstlige Italien, hvor en jordbund af kalk- og stenaflejringer samt ler, og et mildt og tørt klima giver perfekte forhold til dyrkning af netop denne druesort.

Refosco ”Redentore” er som alle andre vine på gården, dyrket efter økologiske og biodynamiske teknikker, og vinene er bl.a. gæret med druernes egne (vilde) gærceller og uden tilsætning af svovl. Efter en afstilkning og en let masning af druerne går gæringen spontant i gang i specialbyggede gærtanke. Efter 10-15 dage bliver vinen flyttet til almindelige ståltanke, hvor den afslutter sin gæring. Efter presningen gennemgår vinen en malolaktisk gæring på tank, og bliver derefter overført på små, franske træfade (225 l., lavet af min. 200 år gamle egetræer), hvor den modner i ca. 12 måneder på sit ”lie”, for at give optimal aroma- og smagsekstrakt samt større fylde. Vinen aftappes efter en naturlig bundfældning og uden filtrering.

Refosco ”Redentore” har en flot, blank, rubinrød farve. Den er meget i vinhusets klassiske stil, med en ren, aromatisk, sprød og frugtrig karakter, hvor man i duften finder toner af hindbær, tyttebær, mørk chokolade og en smule vanilje. I smagen er vinen forbavsende afrundet og velouragtig og har samtidig god sprødhed og struktur. Her kommer der nuancer af vilde brombær, lakrids, eksotisk træ og lidt kirsebærsten. Den slutter med en lang eftersmag, med gode krydderier og – igen – en meget charmerende og forførende, afrundet stil. En meget vellavet og samtidig kompleks vin.

Røde vine

Kompleks & elegant
Vine som er komplekse, elegante og sofistikerede. Deres elegance og kompleksitet er opnået enten på grund af alder eller kvalitet. Vinene er oftest af høj kvalitet og har fået den ypperste behandling hos producenten. Server til retter med vildt og svampe. Røde vine kommer fra nogle af verdens mest kendte vinområder, hvor jordbund, tradition og håndværk går op i en højere enhed.
Aromaer: Jordbær, kirsebær, hindbær, rabarber, moreller, lakrids, svampe,skovbund, kostald, tjære,tobak, tørrede frugter, vanilje og kokos.
Vinområder: Bourgogne, Piemonte (barolo/barbaresco), Brunello di Montalcino, Chianti, Rioja, Sicilien og Oregon.
Druer & typer: Pinot noir, nebbiolo, sangiovese, tempranillo og nerello mascalese.

Andre populære produkter