Alt om vin: Historie, typer og smag

" Vin giver stor glæde og enhver glæde er i sig selv et gode. " - Samuel Johnson

Da vores sortiment er stort, anbefaler vi, at du anvender vores filtre eller prøver vores smagekasser til at finde den vin du søger. 

Hvordan man opdeler vine i typer

Vinens historie strækker sig flere tusinde år tilbage, hvor de første spor af vindyrkning og vinproduktion stammer fra de gamle civilisationer i Mesopotamien og Egypten. Siden da har vinens verden udviklet sig enormt og er blevet en central del af mange kulturer.

Når du dykker ned i vinens univers, vil du hurtigt opdage, at der findes utallige typer af vin og druesorter, hver med deres unikke smagsprofil og produktionsteknikker. De mest kendte typer er rødvin, hvidvin, rosévin og mousserende vin, men der er også dessertvine og naturvine, som vinder mere og mere popularitet i moderne vinproduktion.

Rosévin balancerer mellem rød og hvid, både i farve og smag, og er perfekt til varme sommeraftener. Endelig er mousserende vin, som champagne, ideel til festlige lejligheder eller når du bare vil forkæle dig selv med noget ekstra særligt. Uanset din vinpræference, er der en verden af smag og oplevelser, inklusive smagekasser, der venter på dig. Lad din nysgerrighed føre dig fra vingård til vingård og fra flaske til flaske.

Tips til at nyde og smage på vin

Når du smager vin, start med at vurdere farven ved at holde glasset op mod lyset og observere dens klarhed og intensitet. Derefter kan du dufte til vinen og prøve at identificere de forskellige aromaer, der kan variere fra frugtige og blomstrede til krydrede og jordiske. Endelig, når du smager på vinen, lad den rulle rundt i munden for at bemærke balancen mellem sødme, syre, tanniner og alkohol.

Hvad er vin lavet af?

Vin er lavet af vindruer. Her er det vintypen der afgør om der bruges blå eller grønne druer. Blå druer bruges til at lave rødvin og rosévin og de grønne druer bruges til hvidvine, afhængigt af hvilken druesort der anvendes. Til mousserende vine anvendes både blå og grønne druer alt efter vintype.

Hvor kommer de bedste vine fra?

Vinproduktion foregår overalt i verden, så det kan godt være svært at udvælge hvorfra det bedste vin kommer. Især fordi det er 100% en smagssag, hvor en vin kan fremragende for én person og det stik modsatte for en anden. Der findes dog områder som er mere velkendte for at producere rigtig god vin. Heriblandt kan nævnes vine der kommer fra Frankrig, Italien og Spanien.

Hvilke vine kan gemmes?

Alle vine kan gemmes, det er dog ikke alle vine der bør gemmes alt for langt væk. Nogle vine er beregnet til at blive drukket med det samme og andre til langtidsopbevaring. De fleste vine kan dog holde sig i mindst fem år efter det år, hvor det blev tappet på flaske.

Temperatur og fugtighed

Når det drejer sig om langtidsopbevaring af vin, er der to vigtige variabler, der skal tages i betragtning: temperatur og fugtighed. Hvis en af disse faktorer ikke er passende, kan din vin blive dårlig eller lide af korkskader, som afgiver en muggen lugt og smag, der minder om vådt pap - dette omtales også "prop". Korkskader kan opstå, hvis vinen ikke opbevares korrekt, ved f.eks. at korkproppen tørrer ud og ilten trænger ind til vinen. Derfor skal flasken altid lægge ned, så vinen altid har kontakt med korkproppen.

Vin bør som hovedregel aldrig opbevares ved mere end 24 grader eller under 10 grader. Så et mellemstadie er at foretrække, alt efter den type vin du har at gøre med.

Vin har typisk godt af en luftfugtighed mellem 65-75%, da propperne kan risikere at tørre ind, hvis der bliver for tørt.

Lagring af vin vs opbevaring af vin

Opbevaring af vin er et emne, der ofte kommer op i vinverdenen. Opbevaring af vin er noget andet end lagring af vin. Vinopbevaring henviser til selve processen med at opbevare dine vinflasker i et miljø, der passer bedst til deres behov. Vinlagring henviser til, hvor længe en vin vil fortsætte med at blive bedre, efter at den er blevet tappet på flaske.

Hvilke vine skal dekanteres?

Dekantering af vin er en god måde at forbedre vinens smag og aroma på, samt den traditionelle måde at fjerne bundfaldet i vinen. Som udgangspunkt har de fleste vine godt af at blive hældt på karaffel inden servering. Her er der nogle vine som har ekstra godt af dekantering, og andre vine som ikke bør dekanteres.

Har man vine lavet på druer som f.eks. barbera, syrah og chardonnay vil de stort set altid have godt af lidt luft inden servering. Drejer det sig om noget ældre vine, så bør man holde tilbage med at give vinene alt for meget luft, da ældre vine bør typisk drikkes hurtigt for at få den bedste smagsoplevelse.

Hvor meget vin til fest?

Det kommer meget an på hvilken fest og hvilke gæster du skal invitere. En god tommelfingerregel er at købe vin så der er til en halv flaske vin pr. mand.

Hvor mange genstande er der i en flaske vin?

I en flaske rødvin siger man at der gennemsnitligt er 7,5 genstande, heraf 1,6 genstande for et glas. Hvidvin og rosévin er en flaske typisk 6,75 og 1,4 gentande pr. glas

Udforsk vores kæmpe sortiment og find din egen favoritvin(e)

Hvorfor hedder det vin?

Vin finder sit navn i de gamle latinske ord “vinum”, der betyder drikkevarer fremstillet af druer. Det er en af de ældste og mest elskede drikkevarer i verden.

Ordet “vinum” spredte sig gennem Romerriget.

Gennem århundreder har vin udviklet sin rolle i kulturer og samfund globalt.

Vinproduktion er en kunst, der kræver kærlighed og præcision fra vinavlerne.

På rejser gennem vinregioner opdager du, hvordan forskellige klimaforhold og terræner påvirker smagen. Med så mange udtryk og stilarter af vin, er der helt sikkert noget for enhver smag og lejlighed.

Uanset om du er en garvet vinkender eller bare nyder et glas i ny og næ, kan vin bringe glæde og fordybelse i hverdagen.

Mad og vin

At parre vin med mad kan virke som en kunst, men det handler i bund og grund om at finde balancen mellem smagene. Når du vælger vin til din mad, er der nogle grundlæggende principper, du kan følge for at sikre en harmonisk oplevelse.

1. Syre og syre: Vælg vine med høj syre til retter med syrlige ingredienser som tomater eller citron. En Sauvignon Blanc eller en Chianti kan være perfekte valg.
2. Sødme og krydderi: Sødme i vinen kan balancere krydrede retter. Prøv en Riesling eller en Gewürztraminer til asiatisk mad eller stærke retter.
3. Tanniner og protein: Tanniner i rødvin binder sig godt med proteinrige retter som rødt kød. Cabernet Sauvignon eller Syrah er gode valg til en saftig bøf.
4. Let og let: Lettere vine passer godt til lettere retter. En Pinot Grigio eller en Rosé kan være ideelle til salater eller skaldyr.
5. Rige og fyldige: Fyldige vine som Chardonnay eller Merlot passer godt til rige og cremede retter som pasta med flødesovs eller grillet kød.
6. Sødme og dessert: Til desserter er det bedst at vælge en vin, der er lige så sød eller sødere end desserten selv. Portvin eller en sød Muscat er fremragende valg til chokoladedesserter eller frugttærter.

Ved at følge disse enkle retningslinjer kan du skabe en uforglemmelig mad- og vinoplevelse, der vil glæde dine smagsløg og imponere dine gæster.